fredag den 5. juli 2013

Pizza, pizza og Naan-brød

I dag kom Mathilde hjem fra ridelejr. Jeg har snakket i telefon med hende løbende og det har været en stor oplevelse for hende. I ugens løb lovede jeg hende, at når hun kom hjem igen, skulle vi hygge os med hjemmelavet pizza.

Men her i huset er der specielt ét krav til de hjemmelavede pizzaer.
Pizzasovsen skal være hjemmelavet - det forlyder sig, at det er langt den bedste smagsoplevelse.
Det er faktisk ret så lige til, at lave sådan en. Når jeg laver den, har jeg altid gang i den store gryde og laver en stor portion.

Her er hvad du skal bruge.


Start med at svitse 4 løg og 4 fed hvidløg.
Tilsæt derefter 2 peberfrugter og 5-8 gulerødder skåret i grove stykker.

Lige nu sprudler haven med frisk basilikum, rosmarin og timian - det måtte jeg bare have med i dagens udgave af pizzasovsen. Har man ikke det, kan man bruge tørrede krydderier.

Så tilsættes der 4 dåser flåede tomater, 2 store dåser tomatkoncentrat og 2 dl. vand samt de friske krydderurter samt ca. 1 dl. barbeque sovs.
Det skal stå og småsimre i 45 minutter


Så er det ellers bare frem med stavblenderen og give den fuld gas.
Smag til med salt, sukker og lidt sort peber.

Så er der ellers pizzasovs for alle pengene. Og det er for ikke ret mange penge.
Den portion strækker til 4 pizza-omgange hos os.
Det vil sige til ca. 12-15 pizzaer.
Efter afkøling kommes den resterende del i bøtter og fryses ned :-)


Så skal der laves pizzadej.
- og den her er virkelig god!!

100 g. gær røres sammen med 2½ store tsk. salt.
Når det er helt flydende tilsættes 2 spsk. sukker.
Tilsæt 1 L varmt vand. Vandet skal rigtignok være varmt!!!
Tilsæt 8 spsk. olivenolie (eller anden olie, men olivenolie giver det bedste resultat)
Læg stanniol henover skålen og et viskestykke ovenpå, så det slutter rimelig tæt.
Lad det stå og arbejde i ca. 15-30 minutter.
Det skal se ud som på billedet - skummende!

Tilsæt hvedemel til dejen er lind og let. Det skal ikke blive for tør og hård at arbejde med.
Har du prøvet det, at rulle en pizzadej ud, og når du så får den flyttet overpå pladen, så er det som om den krymper. Det kan du undgå i rimelig grad ved at tilsætter ca. 300 g durummel.

Lad den stå og hæve lidt :-)

Se se, sådan ser en fantastisk dej ud. Her er basis for et fantastisk resultat!!

Herefter skrabes dejen ud på et letmelet bord. Del den op i stykker alt efter hvor tyk en bund du ønsker.
Denne portion deler jeg i 4.


 Jeg lavede 3 store pizza'er - jeg lavede 3 men tog kun billeder af de 2

.... og brugte den sidste portion dej på at lave 3 naan brød.
Jeg hakkede frisk timian og rosmarin og æltede det ind i dejen sammen med "jomfru i det grønne".
Dejen rulles HEL tyndt ud og pensles med olivenolie. Jeg prikker lige nogle fordybninger ned i dejen med mine fingre. Dejen er rullet så tyndt ud, at det er svært at lave fordybninger - men når de efterfølgende hæver i ca. 30 minutter, kan man pludselig godt se det.

Både pizza'erne og naan-brødene bages ved 225 grader frem til de har den farve man ønsker.

Så held og lykke med pizza bageriet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar