Den dag bruger vi altid på at kreere små gave til børnenes klasselærere.
For mig er det vigtigt, at påskønne menneskers arbejde og lade dem vide, at de ikke bliver taget for givet.
Forleden da jeg gik og vaskede vinduer bulrede TV2 ud af højtalerene med "Kom lad os brokke os". Jeg hyggede mig med det, skrålede med og smilte lidt for mig selv. (Mon ikke også naboerne gjorde det) Det som bare er en fjollet sang, har alligevel en stor plads i vores liv. Det er noget vi som individer er utrolig gode til - at brokke os! Det er blevet til vores ret. Jeg vedstår gerne, at jeg også er et brokkehoved og VIL have min ret.
Det er så utrolig ligetil at se hvilke fejl, uretfærdigheder og forglemmelser der bliver begået mod mig. Men ser jeg også hvilke godheder der bliver serveret lige for næsen af mig hver eneste dag? De ting bliver ofte til en selvfølge som tages for givet. Midt i hverdagens ræs kan brok-elementerne nemt tage fokus og dermed overses alle de bitte små elementer, der gør den store forskel og tegner det sammenhængende billede for os.
Ting som tages for giver, har det med at visne hen og forsvinde - når de gør dét, kan de pludselig få stor betydning, fokus og betydning for os - for så kan vi se betydningen af, at de ikke er der længere. Så er der basis for lidt mere brokkeri og kræven vores ret.
Derfor er det vigtigt for mig, at der er balance i forholdet mellem brok og ros på alle livets områder.
Så i dag skal bruges på at lave en lille gave til Victors fantastiske klasselærer. Hun er en gave, et sammenhængende element, en person som jeg aldrig ønsker at tage for givet.
Det er vigtigt for mig, at hun ved, at vi sætter utrolig stor pris på hende som menneske, person og det arbejde hun gør.
Nok får hun løn - men på hendes lønseddel er der ikke et tillæg der hedder "værdsættelse". Nej, det optræder ikke derpå, fordi det ikke kan udløses i kroner fra hendes arbejdsgiver. Det kan efter min overbevisning, kun udløses i form af forældre der siger tak.
Når jeg kigger på kontoen står det klart for mig, at jeg ikke er millionær. Men heldigvis er det ikke et afgørende element for at kunne vise sin værdsættelse og taknemmelighed.
Så det handler om at være lidt kreativ og forstå, at uanset hvordan man udtrykker det, så har det betydning.
Nu vil jeg ikke lægge billedet op af gaven endnu for sæt, at hun så det :-)
Grunden til at jeg så alligevel skriver det i dag - er fordi jeg vil opfordre dig til at gøre noget lignende i morgen. Hvis dine børn har sidste skoledag, så send et lille brev med, bag en kage et brød, køb en blomst, rod skabene igennem og se om der ikke ligger en lille ting, som kunne gives. Det handler ikke om hvad det koster eller dets værdi - det handler om din tanke og dit hjerte bag. Det kan give den mindste ting uvurderlig værdi.
Har du ikke børn, så sig tak til buschaufføren, smil til faktamedarbejderen og ros hende for det arbejde hun gør. Sæt pris på alle de små ting i dit liv - ikke bare i dine tanker, men i ord og handlinger.
I morgen lægger jeg et billede op af gaven :-)
God dag derude
Værdsæt hinanden og dine omgivelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar